Ejerforeningen Ungarnsgade 35-41 m.fl.

Velkommen til vores hjemmeside. Vores ejendom består af 100 lejligheder fordelt på 10 opgange, beliggende på Ungarnsgade 35-41, Østrigsgade 32-38 og Albaniensgade 2-4.

31. august 2016

Genåbning af cykelkældre

Gulvene i cykelkældrene er blevet ordnet og kan betrædes igen. De kan dog ikke tåle hårde stød og tung belastning før de er færdighærdede om 14 dage. 

Du må meget gerne sætte din cykel på plads, men hjælp gerne til med, at vi ikke risikerer væltede cykler. 

Resten af cyklerne og stativerne vil blive sat ned på søndag. De bliver sat tilfældigt i kældrene, så vi beder endnu engang om forståelse for, at du måske skal lede lidt efter din cykel.

16. august 2016

Arbejdsdag og luk for tørrerum og -stativer

Der er arbejdsdag den 20. August med efterfølgende grillaften og fest.

Vi arbejder bl.a. i tørrerum (kælder og loft) og fjerner tørrestativer i gården. Derfor bedes du have fjernet dit tøj senest lørdag kl. 8.00. 
Da evt. maling skal have tid til at tørre og stativer kommer op igen efter oprydning, kan nogle tørrefaciliteter først bruges søndag aften. Respekter venligst de opslag der kommer op.

Vi minder endnu engang om, at den årlige gårdfest er den eneste fest, der er undtaget fra husordenens regel om ro i gården kl. 22. Den plejer at fortsætte til ud på natten og der er som bekendt meget lydt i vores gård. Vi håber I har ørepropper og forståelse for, at jeres medbeboere lærer hinanden at kende med en fest. Har I fortrudt en manglende tilmelding kan det nås endnu, også hvis man er forhindret i at være med til arbejdsdag. Man er også velkommen til at dukke op til festen uanmeldt.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

15. august 2016

Reparation af gulv i cykelkældre

Den 22. August repareres gulve i cykelkælderen under Ungarnsgade 37 ( ved porten) og cykelkælderen under Østrigsgade 34-36 (over for porten). Kældrene kan ikke benyttes i 5-7 dage efter reparationen.

Cyklerne vil blive flyttet på arbejdsdagen 20. August. Vi finder plads i gården eller øvrige kælderrum. Der vil være information på afspærringen om, hvor der er midlertidig cykelplads. Cykler vil blive flyttet tilbage i kældrene, når gulvene er tørre.

Vi beder om forståelse for mindre plads i gården og at du måske skal lede lidt efter din cykel efter flytningerne. Det vil være en hjælp, hvis du vælger at have din cykel i cykelstativerne rundt om bygningen mens arbejdet står på.

8. august 2016

Lys i kælderen

Bestyrelsen har gennemgået de fælles kældergange med henblik at forbedre lyset.

Der vil blive opsat og udskiftet armaturer, samt tilføjet bevægelsescensorer, så lyset kun brænder når der er behov for det.

Udgiften tages fra det almindelige vedligeholdelsesbudget. Der forventes en årlig besparelse på elregningen, så projektet er betalt om ca. 10 år.

Arbejdet går i gang i denne uge og forventes ikke at give gener eller forhindre adgang til kælder.