Ejerforeningen Ungarnsgade 35-41 m.fl.

Velkommen til vores hjemmeside. Vores ejendom består af 100 lejligheder fordelt på 10 opgange, beliggende på Ungarnsgade 35-41, Østrigsgade 32-38 og Albaniensgade 2-4.

31. maj 2016

Ny hastighed d. 1. juni

Onsdag d. 1. juni får alle i ejerforeningen, der er kunder hos Fibia, ny internethastighed.

Uanset hvilken hastighed du har haft til nu, så vil din hastighed stige til 100/100 og prisen vil falde til 109 kr. pr. måned.

Husk at tjekke din regning - og din hastighed :)

Er der noget, der ikke stemmer, så skal du kontakte Fibia.

Du er velkommen til at kontakte bestyrelsen via bestyrelsen@herborjeg.dk, hvis du har spørgsmål ifm. vores foreningsaftale hos Waoo.

18. maj 2016

Hilsen fra Henrik

Kære medbeboere

Jeg vil gerne sige tak for denne gang.

Jeg stopper som vicevært med udgangen af denne måned, således at min sidste dag er mandag d. 30. maj 2016.

Det har været 7 gode år hvor jeg for en stor del har kunnet planlægge mit eget arbejde, med en høj grad af frihed, så jeg har kunnet passe arbejde med uddannelse samt andet arbejde, og det har været fint.
Nu er tiden kommet til at jeg skal ud og prøve kræfter med andre ting, hone andre talenter.

Jeg håber i vil tage lige så godt imod den nye vicevært/nye ordning som i tog imod mig.

Ha en rigtig go sommer og ses jo nok i gården.
Henrik

Kender du vores nye ejendomsservicemedarbejder?

Henrik, der har været ejendommens vicevært i mange år, har sagt sin stilling op og har sidste arbejdsdag 31. maj. Bestyrelsen siger tak til Henrik for hans indsats for vores ejendom og beboere.

Bestyrelsen ønsker at finde en god løsning for service og vedligehold på ejendommen, og vil gerne bruge den nødvendige tid til at undersøge forskellige løsningsmodeller. Derfor vil bestyrelsen, primært Klas, stå for bl.a. beboerkontakt, tilsyn og kontakt til håndværkere indtil videre. Henvendelse er på samme nummer (tlf. 42 42 33 22) og mail (vicevaert@herborjeg.dk) som hidtil, der kan evt. være længere svartid. Vi hører meget gerne, hvad du synes om løsningen, så der kan tages højde for dette i en permanent løsning.

Til serviceopgaverne søger vi hurtigst muligt en ejendomsservicemedarbejder. Der er tale om en fleksibel fritidsstilling på 5-12 timer pr. uge. Opgaverne udføres 2-3 gange om ugen, bl.a. fejning af gård, rengøring og forskellige opgaver efter aftale med bestyrelsen. Start hurtigst muligt og løn efter kvalifikationer. Se mere i beskrivelsen herunder Interesserede kan skrive til bestyrelsen@herborjeg.dk. Samtaler holdes løbende.

http://herborjeg.dk/Stillingsbeskrivelse%2C%20ejendomsservicemedarbejder.docx

17. maj 2016

Dato for arbejdsdag 2016

Årets arbejdsdag og efterfølgende gårdfest holdes den 20. august 2016.

Invitation med tilmeldingsseddel sendes pr. mail til ejere og lægges her på siden, når vi kommer tættere på.

16. maj 2016

Der nu slukket for varmen.

Tradtion tro har vi slukket for varme anlægget over sommeren for at holde udgifterne ned. 

Vi anbefaler at du sætter alle dine termostater på 5 (fuld varme). Dette skal du gøre for at undgå at ventilen sætter sig fast i bund position. 

Hvis ventilen i din termostat skulle sætte sig fast kan du se på dette link hvordan du kan få den løs igen. 


God sommer.

Alt efter vejret åbnes der til Oktober igen.

6. maj 2016

Ny forbedret aftale med Waoo

Vi har lavet en forbedret aftale med Waoo, som betyder at prisen og hastigheden på internet via foreningens installation ændrer sig fra 1/6.

Har du tidligere haft en 60/60 forbindelse bliver det til en 100/100 forbindelse. Prisen bliver trods den øgede hastighed mindre. Den kommer til kun at koste 109 kr. om måneden. Det er en besparelse på 150 kr. i forhold til den aftale vi har idag.  

Der er ingen ændringer på tv-delen. 

Vi opfordrer jer til at holde øje med, om prisen er blevet justeret, når I får de kommende regninger. Skulle det ikke ske skal I tage fat direkte i Waoo/fibia. Giver det anledning til problemer hører vi gerne om det.