Ejerforeningen Ungarnsgade 35-41 m.fl.

Velkommen til vores hjemmeside. Vores ejendom består af 100 lejligheder fordelt på 10 opgange, beliggende på Ungarnsgade 35-41, Østrigsgade 32-38 og Albaniensgade 2-4.

21. januar 2016

Er vandrørene i din lejlighed i orden?


I forbindelse med udskiftning af vandmålere i vores ejendom bemærkede VVS'eren, at flere lejligheder har galvaniserede vandrør. Denne type er ikke så heldig at have i lejligheden, da de tæres med tiden. Det kan give utætheder og lavere vandtryk pga. belægninger i rørene.


Vandrør i lejligheden, undtagen de lodrette rør mellem lejlighederne, er den enkelte ejers ansvar. Det er evt. vandskader fra disse rør også. 
 

Vi vil derfor opfordre til, at du tjekker om du har galvaniserede rør og om samlingerne er ved at blive utætte. Man vil typisk se, at der kommer belægning omkring samlingerne, inden de bliver utætte. Hvis der er problemer, er det meget billigere for dig at ordne, inden der sker skader.

Venlig hilsen
Bestyrelsen