Ejerforeningen Ungarnsgade 35-41 m.fl.

Velkommen til vores hjemmeside. Vores ejendom består af 100 lejligheder fordelt på 10 opgange, beliggende på Ungarnsgade 35-41, Østrigsgade 32-38 og Albaniensgade 2-4.

10. juni 2015

Referat fra generalforsamling og nyt om vedligeholdelse

Du kan nu se referatet fra årets generalforsamling og bestyrelsens beretning her på siden. http://herborjeg.dk/omejerforeningen/generalforsamlinger.html

Der blev vedtaget to vedligeholdelsesprojekter, udskiftning af dørtelefoner, samt udskiftning af vand- og varmemålere.

I forbindelse med projekterne har vi brug for adgang til alle lejligheder, samt besked om, hvilket/hvilke navn/navne, der skal stå ud for hver lejlighed på dørtelefonanlægget.

Mere information følger her, på mail og ved opslag, men kontakt os venligst, hvis du allerede nu er på vej på en længere ferie. Kontaktinfo: bestyrelsen@herborjeg.dk.

Her kan du se beskrivelse af projekterne fra bestyrelsens forslag til generalforsamlingen:


Udskiftning af dørtelefoner

Vores dørtelefonsystem er over 20 år gammelt og går ofte i stykker. Det koster hver gang det skal repareres og det er svært at skaffe reservedele. Derfor foreslås en udskiftning. Der er indhentet forskellige tilbud og forhandlet en rabat i forhold til det mest fordelagtige. Forslaget lyder på et Videx-system, der er en nyere version af vores nuværende.  

Modellen har lignende funktionalitet som vores nuværende, samt samme størrelse på gadesiden. Det kræver derfor ikke reparation af muren ved udskiftning. Desuden er valgt en model uden telefonrør.
  
Anlægget installeres så vidt muligt via de eksisterende føringskanaler. Tilbuddet indeholder nedtagning af den eksisterende modtager og opsætning af en ny umiddelbart inden for hoveddøren, men ikke evt. tapet- eller malerarbejde i forbindelse med udskiftning. Det vil sige, at ejerforeningen ikke dækker, hvis man har tapetseret modtageren fast, undladt at male under den, klistret den fast eller lignende.
Udskiftningen foretages snarest muligt, det er vores håb at det kan gøres inden sommer.

Udskiftning af vand/varmemålere

Vi foreslår en samlet udskiftning af vand/varmemålere, hvor vi i den forbindelse går over til målere, der aflæses elektronisk. Det er nemmere for os som beboere og giver en lavere pris på at få udført det årlige vand- og varmeregnskab.

Vi har indhentet tre tilbud og valgt at foreslå en ny leverandør af målere samt vores årlige forbrugsregnskab. 
Udskiftningen skal ske i september og oktober måned, som det er mest hensigtsmæssigt i forhold til årets regnskab.