Ejerforeningen Ungarnsgade 35-41 m.fl.

Velkommen til vores hjemmeside. Vores ejendom består af 100 lejligheder fordelt på 10 opgange, beliggende på Ungarnsgade 35-41, Østrigsgade 32-38 og Albaniensgade 2-4.

23. november 2014

Møde i Ungarnsgadenetværket om vejlav

Mandag d. d. 24/11 kl. 18-20 holder "Ungarnsgadenetværket" møde i Krypten under Allehelgens Kirke.

Her vil der være særligt fokus på vejlav - hvad det vil sige at etablere sådan et og hvad man som beboere i en gade kan få ud af det!

Lene Andersen fra Stefansgade/Søllerødsgade vejlav vil fortælle hvordan de har gjort, hvad de arbejder for og hvad de har opnået.

De fleste vejlav etableres fordi beboerne i en gade ønsker mere indflydelse på deres gade og nabolag. Et vejlav gør det muligt at kommunikere direkte med kommune og andre myndigheder hvis man vil lave fysiske ændringer i gaden. Samtidig er et vejlav den bedste platform for at kunne søge fonde både hos kommunen og hos private fonde. Etableringen af et vejlav i Ungarnsgade vil gøre det langt lettere at gå i gang med de ændringer, der er blevet snakket om i allerede fra første møde i gadenetværket.

Læs mere i Facebook-gruppen "Ungarnsgadenetværket"